Siden 2002 har vi forenet naturens eget forsvarssystem med moderne videnskab. Abilars evidensbaserede formler giver sikker og effektiv heling, skabt med nordisk præcision – til både mennesker og deres bedste venner.
Repolar Pharmaceuticals er ISO 13485-certificeret efter den internationale kvalitetsstandard for design og fremstilling af medicinsk udstyr.
MG
Maryam Ghanbarirad, PhD
Maryam Ghanbarirad er kvalitets- og F&U-chef og har ansvaret for Repolars ISO 13485-certificerede kvalitetsstyringssystem og produktudvikling. Hun arbejder tæt sammen med forskerteamet om at omsætte nye resultater til veldokumenterede produkter.
Forskning og udvikling har været en hjørnesten i Repolar Pharmaceuticals Oy siden 2002, allerede før virksomheden blev formelt stiftet. Det tværfaglige forskerteam dækker medicin, mikrobiologi, mykologi, kemi, skovbrug og teknologi og har videnskabeligt dokumenteret sikkerheden og effekten af harpiks og harpiksbaserede produkter. Abilars harpiksteknologi understøttes desuden af kliniske studier udført sammen med medicinske eksperter i hele Norden, og virksomheden fortsætter med at styrke sit evidensgrundlag gennem ny forskning og nye samarbejder.
AS
Arno Sipponen
Arno Sipponen, cand.med., ph.d., speciallæge i ortopædi og traumatologi samt med særlig kompetence inden for sårbehandling, er en pioner inden for brugen af granharpiks til medicinske formål og grundlæggeren af Abilar-brandet. Hans banebrydende forskning og innovationer vedrørende granharpiks antimikrobielle og sårophelingsegenskaber opstod, mens han arbejdede som praktiserende læge i det finske Lapland. Dr. Sipponen har spillet en afgørende rolle i at omdanne traditionel viden til videnskabeligt dokumenterede innovationer inden for sårpleje. Han er medforfatter på adskillige fagfællebedømte videnskabelige publikationer og har præsenteret sine forskningsresultater på internationale medicinske konferencer og videnskabelige fora.
JJJ
Janne J. Jokinen
Janne J. Jokinen, cand.med., ph.d., lektor i kirurgi ved Helsinki Universitet og overlæge i hjerte- og lungekirurgi, har været involveret i forskningen i grangarpiksens egenskaber og medicinske anvendelser siden begyndelsen af 'harpiksforskningsprojektet'. Dr. Jokinens nøglerolle og forskningsarbejde har været fokuseret på at omsætte empiriske observationer til kliniske studier, designe, tilrettelægge og udføre forskning samt forfatte videnskabelige artikler til nationale og internationale fagfællebedømte tidsskrifter.
Det videnskabelige grundlag for alle produkterne er forskningen i granharpiks og dens effekt ved behandling af mennesker og dyr. Repolar Pharmaceuticals' patenterede Resol-teknologi, der er udviklet på baggrund af disse tidlige resultater, omsætter harpiksens naturlige antimikrobielle styrke til moderne formuleringer, der ikke klistrer, og som bruges i hele Abilar-sortimentet.
Abilars harpikssalve, Abilar Sårsalve, er undersøgt i kliniske forsøg med tryksår og komplicerede operationssår, i en hudsikkerhedstest på raske frivillige og i laboratorieforskning i dens antimikrobielle effekt. Nedenfor finder du de fagfællebedømte studier, hver med et letforståeligt resumé og et link til den oprindelige publikation. Produktets tilgængelighed varierer fra land til land.
Kliniske forsøg
Det viste studiet: I et seksmåneders forsøg med 37 patienter helede sårene fuldstændigt hos 12 ud af 13 patienter (92 %), der blev behandlet med harpikssalve, sammenlignet med 4 ud af 9 patienter (44 %), der blev behandlet med en hydrokolloid bandage. Bakteriedyrkninger fra sårene blev også hurtigere negative i harpiksgruppen. Sted: 11 hospitaler i primærsektoren.
Sipponen A, Jokinen JJ, Sipponen P, Papp A, Sarna S, Lohi J. British Journal of Dermatology, 2008;158:1055–62. Læs studiet →
Hvad den fandt frem til: I en gennemgang af journaler fra 82 patienter med kroniske, vanskeligt helende sår på arme eller ben faldt den gennemsnitlige sårlængde med omkring 96 % over seks uger med 10 % harpikssalve sammenlignet med omkring 63 % med sølvsulfadiazin, et udbredt anvendt lokalt antimikrobielt middel. Forskellen var statistisk signifikant fra uge 2, og der blev ikke registreret nogen infektioner eller bivirkninger over for harpikssalven. Da undersøgelsen så tilbage på patientjournaler frem for at tildele behandlinger tilfældigt, viser den en sammenhæng snarere end et bevis. Ramme: en specialiseret sårklinik i Lima, Peru. Repolar leverede produktprøver, men finansierede eller bestilte ikke undersøgelsen.
Salcedo Molina GR, Chau Ramos EA, Chau Ramos CA. Vive Revista de Investigación en Salud, 2026;9(26). Read the study (in Spanish) →
Det viste studiet: I et lille studie med 23 patienter, hvis sår helede langsomt efter en operation, helede alle sår fuldstændigt med harpikssalve, med en gennemsnitlig helingstid på ca. seks uger (43 dage). Studiet havde ingen sammenligningsgruppe, så det viser, hvordan sårene helede med harpikssalve, men ikke hvordan de ville have helet med andre behandlinger.
Sipponen A, Kuokkanen O, Tiihonen R, Kauppinen H, Jokinen JJ. International Journal of Dermatology, 2012;51:726–32. Læs studiet →
Sikkerhed
Det viste studiet: I en lappetest med 207 raske voksne blev harpikssalven påført huden gentagne gange over tre uger og derefter testet igen efter en hvileperiode. Ca. 3 % fik let, forbigående rødme i påføringsfasen, og ingen reagerede i den afsluttende test, hvilket betyder, at salven ikke forårsagede allergisk sensibilisering. Personer med kendt allergi over for kolofonium bør dog stadig være forsigtige.
Yamileva K, Multia E. Cutaneous and Ocular Toxicology, 2025;1–10. Læs studiet →
Laboratorieforskning
Det viste studiet: I laboratorietest dræbte ren granharpiks alle testede mikrober inden for 24 timer, herunder Staphylococcus aureus, MRSA, E. coli, Pseudomonas aeruginosa og Candida albicans. En salve med 10 % harpiks reducerede S. aureus og MRSA markant inden for 24 timer og alle øvrige testede mikrober inden for fire dage.
Sipponen A, Laitinen K. APMIS, 2011;119:720–24. Læs studiet →
Det viste studiet: I elektronmikroskopet viste Staphylococcus aureus-bakterier, der var udsat for granharpiks, fortykkede cellevægge og en beskadiget cellemembran. Forskerne konkluderede, at harpiksen svækker bakterierne ved at hæmme deres energiproduktion.
Sipponen A, Peltola R, Jokinen JJ, Laitinen K, Lohi J, Rautio M, Männistö M, Sipponen P, Lounatmaa K. Ultrastructural Pathology, 2009;33:128–35. Læs studiet →
Abilar Neglesvampebehandling med 30 % harpikslak er undersøgt i et randomiseret kontrolleret studie og et observationsstudie af neglesvamp på tæerne samt i laboratorieforskning i granharpiks' svampedræbende effekt. Nedenfor finder du de fagfællebedømte studier, hver med et letforståeligt resumé og et link til den oprindelige publikation. Abilar Neglesvampebehandling fås ikke i alle lande.
Kliniske forsøg
Det viste studiet: I et forsøg med 73 patienter brugte deltagerne enten 30 % harpikslak dagligt i ni måneder, 5 % amorolfinlak ugentligt i ni måneder eller terbinafintabletter dagligt i tre måneder. Efter ti måneder var andelen med fuldstændig helbredelse af svampeinfektionen 13 % med harpikslak, 8 % med amorolfin og 56 % med terbinafin. Harpikslakken klarede sig på niveau med amorolfin og havde den laveste behandlingsudgift pr. patient, mens terbinafintabletter var markant mere effektive end begge lokale behandlinger.
Auvinen T, Tiihonen R, Soini M, Wangel M, Sipponen A, Jokinen JJ. British Journal of Dermatology, 2015;173:940–48. Læs studiet →
Det viste studiet: I et studie med 37 patienter, der påførte harpikslak dagligt i ni måneder, havde 13 af de 19 patienter med laboratoriebekræftet svampeinfektion, som blev testet ved afslutningen (68 %), ikke længere en påviselig infektion. Studiet havde ingen sammenligningsgruppe, så det viser, hvordan infektionerne reagerede på harpikslak, men ikke hvordan de ville have reageret på andre behandlinger.
Sipponen P, Sipponen A, Lohi J, Soini M, Tapanainen R, Jokinen JJ. Mycoses, 2013;56:289–96. Læs studiet →
Laboratorieforskning
Det viste studiet: I laboratorietest havde granharpiks en kraftig svampedræbende effekt mod alle testede dermatofytter, herunder alle Trichophyton-arter – den type svampe, der står bag de fleste tilfælde af neglesvamp. Den påvirkede ikke Candida-gærsvampe eller de øvrige testede svampe, og i mikroskopet beskadigede den svampenes cellevægge.
Rautio M, Sipponen A, Lohi J, Lounatmaa K, Koukila-Kähkölä P, Laitinen K. European Journal of Clinical Microbiology & Infectious Diseases, 2012;31:1783–89. Læs studiet →
Ja. Harpikssalven i Abilar Sårsalve er testet i et randomiseret kontrolleret studie af tryksår (British Journal of Dermatology, 2008), og Abilar Neglesvampebehandling i et randomiseret studie af neglesvamp på tæerne (British Journal of Dermatology, 2015).
Resol-teknologien er Repolar Pharmaceuticals' patenterede metode til at forarbejde granharpiks til stabile, sikre formuleringer, samtidig med at harpiksens naturlige effekt bevares.
Allergiske reaktioner er sjældne, men mulige. I en lappetest med 207 raske voksne forårsagede harpikssalven ikke allergisk sensibilisering, og kun ca. 3 % fik let, forbigående rødme. Personer med kendt allergi over for kolofonium bør undgå produktet eller først spørge en læge til råds. Se studiet om hudsikkerhed →
I en undersøgelse af 82 patienter med kroniske, svært helende sår skrumpede sår behandlet med harpikssalven Abilar Wound Balm i gennemsnit med ca. 96 % over seks uger, sammenlignet med ca. 63 % for sølvsulfadiazin. Undersøgelsen var baseret på patientjournaler fra en enkelt klinik, ikke et randomiseret forsøg. Se undersøgelsen om kroniske sår →
Nej. Abilar bruger harpiks af medicinsk kvalitet fra gran (Picea abies), som har en anden sammensætning end kolofonium – den forarbejdede harpiks fra fyrretræer, der er et kendt allergen for huden. Kolofonium mangler desuden nogle af de naturlige stoffer, der findes i granharpiks.
I laboratorietest dræbte granharpiks en lang række bakterier og gærsvampe, herunder Staphylococcus aureus og MRSA, og en salve med 10 % harpiks reducerede disse bakterier markant inden for 24 timer. Der er tale om laboratorieresultater, ikke resultater hos patienter. Se laboratoriestudiet →
I et randomiseret kontrolleret studie klarede harpikslakken i Abilar Neglesvampebehandling sig på niveau med amorolfin, en almindelig receptpligtig neglelak, og til en lavere udgift pr. patient. Terbinafintabletter var mere effektive end begge lokale behandlinger. Se forsøget med neglesvamp →
